Trine Sten Dybdahl <br> <p class="font-weight400">Akupunktør</p>
Trine Sten Dybdahl - Akupunktør

Trine Sten Dybdahl

Akupunktør

Trine Sten Dybdahl indehaver og stifter af Nordic Qi akupunktur.

Website      www.nordicqi.com

E-mail        trine@nordicqi.com

Telefon       61 68 48 46

 

Book en tid

 

BEHANDLINGER

  • TCM Akupunktur - Traditionel Kinesisk Medicin
  • NADA øreakupunktur
  • ION Terapi
  • Akupunktur og Hypnose kombinationsbehandling hos Trine og Tina

Læs mere om kombinationsbehandling på www.nordicqi.com og www.shinhypnose-tinafrogne.dk

 

UDDANNELSE OG BAGGRUND

Trine er uddannet og læge eksamineret TCM akupunktør med en vestlig tilgang hos overlæge og akupunktør Kirstine Münster på Anatomiskolen Nordlys i Silkeborg.

Trine har taget masterclass i akupunktur til cancerpatienter i 2017 og masterclass i akupunktur ift. autoimmune sygdomme i 2018.

I 2018 har Trine undervist i kinesisk medicin på Qi Gong instruktørstudiet hos Nordic Zen Academy.

Trine er endvidere uddannet lærer, familieterapeut og konfliktmægler. Hun har tidligere fungeret som SSP konsulent på gadeplan, lærer i Modtageklasser med flygtningebørn og som familiekonsulent.

 

DE FLESTE AF OS VIL GERNE HAVE EN SUND KROP OG STÅ STÆRKT I LIVET

Vores tid er præget af fart og tempo. Der stilles krav til det enkelte menneske, som ikke altid er lige let at honorere. Vores krop og psyke hænger uløseligt sammen. Hvis kroppen ikke fungerer så gør psyken heller ikke og vice versa.

En stresset tilværelse trækker store veksler på kroppen. Den gode nyhed er, at du kan gøre noget. Både ift. at forebygge livsstilssygdomme i at bryde ud, men også ift. at hjælpe krop og psyke tilbage i balance.

En af metoderne er akupunktur, som både kan forebygge og hjælpe tilbage i balance.

Som professionel er jeg medlem af Nordlys Forum og jeg er RAB godkendt, så du kan få tilskud til behandlingen i ’danmark’ og i en række sundhedsforsikringer.

 

AKUPUNKTUR

Akupunktur er en del af den Traditionelle Kinesiske Medicin og er i dag den mest anvendte form for komplementærbehandling i Danmark.

Filosofien bag akupunktur er en holistisk tankegang, hvor kroppen er fuld af vital energi - Qi, som skal cirkulere frit i kroppen.

Hvis energien blokeres, kan der opstå smerte, uro, sygdom eller andre former for ubalancer. Ved at stimulere de rigtige akupunkturpunkter på kroppens meridianbaner, aktiveres energien.

Ved hjælp af sterile engangs akupunkturnåle på udvalgte punkter på kroppen, kan balancen i kroppen genoprettes og kroppen bruger således sin egen energi til at hele sig selv.

  • Søvnløshed
  • Smerter i kroppen
  • Angst og uro
  • Spændinger i ryg og nakke
  • Hovedpine
  • Rygestop
  • Knæproblemer
  • Fordøjelsesproblemer
  • Stresssymptomer
  • Allergi
  • Gigt
  • Graviditetsgener
  • Igangsættelse af fødsel
  • Afbalancering af immunforsvar
  • Kvalme
  • Kemolindring
  • Ødemer

 

ION-TERAPI

Den direkte metode Wetling 3A Therapy ETE er meget kraftigt virkende terapi, der alene i Danmark anvendes af mere end 300 terapeuter.

ION-TERAPI har været kendt de sidste 45 år og har i Danmark bla. været brugt af professor og overlæge Finn Gottrup til sårheling på Rigshospitalet.

Iongeneratoren er udviklet til at berige luftens ilt med elektroder således at der dannes negative atmosfæriske ilt molekyler. Når disse blæses direkte mod huden, sker der en energioverførsel fra luftionerne til cellerne via kropsvædsken. Denne energioverførsel stabiliserer cellernes iontransport over cellemembranen, er en vigtig proces i cellens kommunikation med resten af kroppen. Cellernes optagelse af næringsstoffer og udskillelse af affaldsstoffer optimeres.

De negative ioner er alt andet end negative - når det gælder dit helbred. Sygdomme som hovedpine, muskel- og ledsmerter skyldes ofte ophobninger af affaldsstoffer, som ikke kan komme væk fra cellen og ud af kroppen, med deraf følgende betændelses tilstande.

De vigtigste virkninger af luftens negative ioner:

  • Virker smertestillende, beroligende og rensende
  • Forebygger infektionssygdomme
  • Øger lungekapaciteten
  • Forøger blodets oxyhæmoglobin og dermed iltoptagelse
  • Modvirker betændelsestilstande i de øvre luftveje
  • Modvirker allergiske forstyrrelser
  • Normaliserer væskebalancen i cellerne og optimerer cellernes pH
  • Bedrer hormonbalancen
  • Virker normaliserende på blodtrykket
  • Modvirker søvnløshed
  • Forbedrer koncentrationen

 

AKUPUNKTUR OG HYPNOSE - KROP OG SIND - KOMBINATIONSBEHANDLING

Akupunkturens stærke egenskaber hjælper krop og psyke tilbage i balance via meridian/energibanerne. Hypnosens styrke er, at den kan hjælpe den mentale del og kroppen via dit ubevidste sind.

Behandlingerne supplerer hinanden på fineste vis, således at samarbejdet mellem krop og sind styrkes og balancen optimeres på et endnu dybere niveau.

Kombinationsbehandlingen anbefales ved:

  • Akutte og kroniske smerter
  • Rygestop
  • Sukkerafhængighed
  • Vægttab
  • Stress
  • Angst og fobi
  • Præstationsangst
  • Uro